FAQ

COASTal LIFE er en sammentrækning af COAST (kyst), al (all) og LIFE (liv) og symboliserer at projektets formål er at genskabe liv i kystzonen.

Projektet er et kommunalt samarbejde om naturgenopretning i lavvandede marine områder og på de tilknyttede strandenge. 

Naturgenopretningen kan bl.a. være udplantning af ålegræs (Foto: Troels Lange).

Mange af de overgangszoner mellem lavvandede marine områder og land som tidligere var udbredte i store dele af EU’s og Danmarks fjorde og indre kystzoner og herunder i Limfjorden og Mariagerfjord er i dag forsvundet. De fleste lavvandede fjordområder havde tidligere udbredte ålegræsbestande med et tæt samspil mellem de lavvandede marine vandområder og de holme, laguner, loer og vejler som er den naturlige overgangszone mellem fjord og land. Det marine forland, der forbinder det marine miljø med de ferske enge bestod, således oprindeligt af vidtstrakte strandenge og holme, med krumoddesystemer under konstant omdannelse, strandsøer, loer, vader og lavt vand. På det lave vand, var der en udbredt forekomst af ålegræs som skabte ideelle fourageringsvilkår for fuglene og gode yngle – og opvækstvilkår for blandt andet fisk men også spillede en afgørende rolle ved at dæmpe bølgerne og derved stabilisere kystlinjen og via ålegræssets rødder og jordstængler at stabilisere sedimentet på det lave vand. 

Igennem de sidste 100 år er kystzonen forandret dramatisk. De vidtstrakte ålegræsbede i de lavvandede vandområder er væk blandt andet på grund af eutrofiering, og der eksisterer i dag kun få større sammenhængende ålegræsbede. Tætte ålegræsenge med høj biodiversitet tilfører vigtige økosystemfunktioner og sikrer en god økologisk tilstand i de kystnære økosystemer. De spiller en afgørende rolle ved at dæmpe bølger og derved stabilisere kystlinjen, og deres rødder og jordstængler stabiliserer sedimentet. Desuden gør den høje primærproduktion og retention af partikler ålegræsenge til naturlige filtre for næringsstoffer og fine partikler, hvorved vandet holdes klart. 

Et ålegræsbed (Foto: Troels Lange).

Der har historisk været et bredt bælte af enge mellem tidligere kystlinje og fjordene. Engene har dannet overgang fra ferske enge, som gradvist er blevet mere salte, jo nærmere man er kommet på kystlinjen. Engene har været gennemskåret af en række vandløb, der har forbundet det højere liggende dyrkede opland med fjorden. I dag er der enkelte steder fortsat et smalt bælte med beskyttede strandenge langs kysten. Bag ved disse bælter finder man ofte diger, som beskytter den bagvedliggende landbrugsjord. Mange steder har diget og gjort at strandengene er forsvundet da de grundet digerne ikke har kunnet tilpasse sig ændrede klimamæssige forhold som dynamik og hævet havspejl. En reetablering af de store sammenhængende engarealer og en genskabelse af den naturlige hydrologi, med overgangen mellem det salte og det ferske, vil genskabe et interessant og dynamisk naturområde.  

Strandeng ved Sletten

En af konsekvenserne af den stærkt reducerede ålegræsudbredelse er kraftig erosion og sandtransport som har resulterer i at det store område af holme som tidligere fandtes mellem Vejlerne og Aggersund i dag er væk. Holmene udgjorde oprindeligt et værn imod Limfjordens kræfter for det system af laguner, loer og strandenge som dannede overgangen til de udstrakte ferske enge på de lidt højere arealer. Med holmenes forsvinden er udbredelsen af laguner og loer også blevet stærkt reduceret. Samtidigt har afvanding og opdyrkning af de ferske enge reduceret de mere tørre naturområder og tilbage i dag er der en forholdsvis smal bræmme af relativt vegetationsfattige og fluktuerende sand– og mudderflader imellem Limfjorden i vest og de nu inddigede, afvandede og opdyrkede landbrugsområder i øst. 

COASTal LIFE skal derfor undersøge muligheden for at etablere og reetablere forhold, der beskytter og sikrer den marine såvel som kystnære natur. Dette igennem at undersøge muligheden for at udplante ålegræs og etablere strandenge. 

Det korte svar:
Nej

Det lange svar:
Vores påvirkninger viser sig i disse år at mindske mange bestande af organismer i det marine dramatisk, og i mange tilfælde skubber arter i havene og fjordene ud over tærsklen mod uddøen - med ukendte og højst sandsynligt alvorlige konsekvenser for mange af de symbioser og forbindelser, der findes mellem arter og levesteder under overfladen. Påvirkninger der allerede har, og i stigende grad vil få alvorlige betydninger for mange mennesker. 

Indirekte trusler mod livet i havet, f.eks. klimaforandringer og udledning af næringsstoffer til vandet, udgør de kraftigste, såkaldte presfaktorer på havets biodiversitet. 

Selvom de indirekte trusler er mest ødelæggende, er direkte trusler, som ændringer af undervandsstrukturer, også med til at svække levestederne, habitaterne og økosystemerne under overfladen. Elementer som ændrer dynamikken og forværre forudsætningerne for at biodiversitet kan reetablere sig.  

COASTal LIFE har derfor et konkret fokus på reetablering af de “hjemmehørende” forudsætninger og fysiske forhold for habitater og levesteder og dermed hjælpe de pressede økosystemer der kendetegner Limfjorden. 

“Gennem hele Danmarks historie har vi lavet enorme landindvindinger, faktisk har vi fjernet ca. en tredjedel af de lavvandede havområder omkring Danmark. Og det er netop meget vigtige, produktive områder, for ved omkring en meters vanddybde, når solen helt ned til bunden, og der er mulighed for et rigt planteliv, der både udgør foder for fisk og fugle, samt danner gemmesteder for fiskeyngel og andre små organismer”.  

Lavvandede områder med sollys der gør fotosyntese muligt i vandplanter som f.eks. makroalger

Projektet består af 4 delområder. Løgstør Bredning og Nibe Bredning i Limfjorden, et område i Mariager Fjord og et område på Nordfyn. Du kan blive meget klogere på projektområderne, og det arbejde der bliver gjort i forbindelse med COASTal LIFE her.